21. juni

National Mølledag

Vi fejrer den Nationale Mølledag ved at vores frivillige møllelaug kører møllekørsler flere gange i løbet af dagen. Prøv selv kræfter med sjove aktiviteter på mølleloftet: Her kan børn og voksne valse korn og lave deres eget lille møllehjul sammen med vores formidlere

Børn under 18 år er gratis i følgeskab af en betalende voksen. Alle aktiviteter er inkluderet i billetten.

Arrangementet er en del af Dansk Møllerforenings landsdækkende Nationale Mølledag, hvor møller over hele landet inviterer indenfor til oplevelser, historie og levende håndværk

Oplev den gamle Esrum Vandmølle komme 'til live'

På dagen kan I se møllekørsel, valse jeres eget korn og lave små møllehjul

Billetter

Søndag d. 21. juni

Møllekørsler:
Kl. 12:30
Kl. 14:30

Klosterrundvisninger:
kl. 13:00: Børnerundvisning
kl. 15:00: Voksenrundvisning

Voksen: 110 kr

Børn u. 18 år: Gratis

Billetter købes i butikken ved ankomst

Vi fejrer den Nationale Mølledag

Kom til National Mølledag på Esrum Kloster & Møllegård og oplev den historiske mølle blive sat i gang af vores frivillige møllelaug med møllekørsler flere gange i løbet af dagen. På mølleloftet kan børn og voksne prøve kræfter med gamle håndværk, når I selv kan valse korn og lave jeres eget møllehjul sammen med vores formidlere.

Dagen er tilrettelagt i børnehøjde med hyggelige aktiviteter, fortællinger og mulighed for at opleve møllen ‘i live’. Alle aktiviteter er gratis, når entréen er betalt.

Program:

  • Kl. 12:30: Møllekørsel
  • Kl. 13:00: Børnerundvisning (i klosterkælderen)
  • Kl. 14:30: Møllekørsel
  • Kl. 15:00: Voksenrundvisning (i klostergården)

Esrum i børnehøjde

Gør en hel dag ud af besøget på Esrum Kloster & Møllegård. Mellem møllekørsler og aktiviteterne på mølleloftet, venter endnu flere familieoplevelser inde på Esrum kloster:

Lån en børnepose i udstillingen Øje for Landskab, og få jer en hyggelig og kreativ stund udenfor; I juni er børneposens tema “Forsommerens Blomster”. Inde i udstillingen kan I presse blomster og lave dem til skønne blomsterbilleder. I kan også høre om broder Stefans første dag på klosteret i vores  børnerundvisning nede i klosterkælderen, og I kan bagefter tage på Broder Stefans skattejagt rundt i området.

Besøg også naturlegepladsen, tag en pause i Møllecaféen med noget godt til ganen eller find skønne franske lækkerier og lokale produkter i Klosterbutikken

Se alle børneaktiviteter

Mød møllelauget på mølledagen

National Mølledag er en særlig mulighed for at opleve den gamle vandmølle.

På National Mølledag er det de frivillige fra møllelauget, der holder møllen levende og sørger for, at de gamle møllehjul igen kommer i gang. Med stor passion, håndværksmæssig viden og mange timers frivilligt arbejde passer og vedligeholder møllelauget den historiske mølle året rundt. På dagen deler de gerne ud af historier, viden og fascinationen af møllens særlige mekanik.

På Esrum Kloster & Møllegård fejrer vi dagen sammen med møller over hele landet som en del af Dansk Møllerforenings landsdækkende arrangement, hvor historiske møller åbner dørene og holder kulturarven i gang.

Filter

Sommerferie
Alle dag i uge 27-32

Sommerferie

I sommerferien kan I opleve masser af sjove aktiviteter for hele familien. Vi opdaterer snart med det fulde program – glæd jer!
Læs mere
Kurser i Naturens Håndværk
28. maj3. maj3. maj

Kurser i Naturens Håndværk

Kom med på et kursus i naturens håndværk. Lav smukke produkter i naturmaterialer udenfor i det smukke klosterlandskab under kyndig vejledning af underviser og beklædningsdesigner Regine Thomsen.
Læs mere
Efterårsferie
10. - 18. oktober

Efterårsferie

Kan I knække koden og afsløre møllerdatterens hemmelighed? Besøg os i efterårsferien den 10. - 18. oktober og prøv vores gådespil i Esrum Vandmølle.
Læs mere