Kurser i
Naturens Håndværk
Lær at fremstille smukke produkter af naturmaterialer og brug en dag udenfor i det smukke klosterlandskab. Underviser og beklædningsdesigner Regine Thomsen tager dig gennem hele processen i de forskellige håndværk.
Tag en skærmpause og brug tiden på at lære et nyt kulturhistorisk håndværk.
Alle kurserne foregår udendørs, hvor vi båder høster og fremstiller smukke produkter
Billetter
Lær at fremstille smukke produkter i naturens materialer.
På kurserne får du både fortællingen om de kulturhistoriske håndværk, lærer konkrete metoder til indsamling af materialerne i naturen og kyndig én til én vejledning i håndværket. Vi har god tid til både læring, samtale og fordybelse i håndværket.
Regine Thomsen har som friluftsvejleder og bushcrafter mange års erfaring i at arbejde med håndværk af naturens materialer.
Du vil forhåbentlig komme hjem med en masse inspiration til at arbejde videre på egen hånd.
Praktisk info
- Tidspunkt: Se tidspunkt for hvert kursus her på siden
- Mødested: Vi mødes på gårdspladsen ved Møllegården foran Møllecafeen
- Forplejning: Vi serverer the, kaffe og kage undervejs. Frokost er ikke inkluderet i kurset. Medbring madpakke eller køb i cafeen.
- Husk: Tøj efter vejret. Vi er ude hele dagen.
- Kurserne kræver ingen håndværksmæssige forkundskaber – kun en lyst til at lære nyt.
Søndag 25. oktober: Historisk bushcraft
Få hænderne i et naturmateriale, som har dybe rødder i hele Norden. Hasseltræets kulturhistorie strækker sig mere end 10.000 år tilbage og har været en vigtig ressource fra de tidligste folk og op gennem hele historien.
Vores forfædre udnyttede hasseltræets sejhed og smidighed til fremstilling af brugbare produkter som fiskeruser, flethegn, skafter og andre redskaber. For stenaldermennesket var hasselbuskens næringsrige nød en særlig vigtig energikilde for overlevelse.
Vi går ud i kulturlandskabet ved Esrum Kloster og høster hassel, undervejs indsamler vi naturlige optændingsmaterialer til at lave ild og plantefibre til at slå reb med.
Af hasselgrenene fremstilles rammesave og vildmarksstole efter de klassiske bushcraft-teknikker.
Vi runder dagen af med fælles et måltid lavet på bål.












