24. januar

Udstillingsåbning Øje for landskab

Året begynder med en festlig åbning på Esrum Kloster & Møllegård. Fredag den 24. januar kl. 13.00–16.00 slår vi dørene op til vores nye udstilling 'Øje for landskab – et levende arkiv', og alle er velkomne til at deltage i åbningen. Tilmelding er ikke nødvendig. Øje for landskab bliver en fast del af den nuværende udstilling på Esrum Kloster, og kan opleves året rundt.

'Øje for landskab - et levende arkiv' kan opleves på 1. sal i klosteret. På åbningsdagen 24. januar er der gratis adgang til hele udstillingen

Udstillingen er skabt til at blive oplevet på tværs af generationer med plads til både store og små

Kom med til udstillingsåbning

Lørdag 24. januar klokken 13:00 – 16:00 fejrer vi åbningen af “Øje for landskab – et levende “arkiv” og alle er velkomne til at deltage.

Klokken 13:00 byder vi velkommen med korte åbningstaler, hvor du kan høre Emmy Laura Pérez Fjalland og direktør for Esrum Kloster & Møllegård, Birgitte Meisner Nielsen, sætte ord på udstillingen og tankerne bag.

Herefter er der god tid til at gå på opdagelse i udstillingen, møde kunstnerne bag værkerne og opleve de sanselige aktiviteter i dit eget tempo.

Klokken 15.00 inviterer vi på en fælles gåtur, hvor vi kommer tæt på de landskaber udstillingen tager afsæt i – husk varmt og praktisk tøj.

Tilmelding er ikke nødvendig.

Landskabet er et levende arkiv

Landskaberne omkring Esrum er fulde af historier. Her har mennesker levet, arbejdet og tilpasset sig naturen gennem 900 år – og sporene findes stadig i skoven, i engene, i jorden og i vandet. Med Øje for landskab inviterer vi dig til at opleve landskabet som et levende arkiv af fortællinger, erfaringer og fælles historie.

Øje for landskab er en levende og foranderlig udstilling. Naturmaterialer indsamles og bearbejdes løbende, og rummene udvikler sig over tid – også via dit aftryk. Du må røre, dufte, gå på opdagelse og fordybe dig i bøger, aktiviteter og fortællinger. Udstillingen er skabt, så den kan opleves på tværs af generationer med noget for både store og små nysgerrige hænder og øjne.

Øje for landskab bliver en fast del af den nuværende udstilling på Esrum Kloster, og kan opleves året rundt.

Læs mere om udstillingen

Kurateret af kulturgeograf

Emmy Laura Pérez Fjalland er ph.d. i geografi og planlægning og arbejder i dag som postdoc-forsker ved Fuglsang Kunstmuseum samt Landskabsarkitektur & -planlægning på Københavns Universitet.

Siden 2020 har hun skrevet ugebrevet Jordbo i samarbejde med Føljeton og står bag en række anmelderroste udgivelser, herunder En ledsager i uregerlige tider (2021), Almanak: En bevægelse gennem årets landskaber (2023) og Haverne i haven ved fjorden (2024).

Hun har netop udgivet En topografi: Tusind år i landskabet omkring Esrum Kloster, udgivet af Esrum Kloster & Møllegård med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Bogen er formgivet af Mads C. Sandholm og Laura Silke.

Grafiker Mads Christian Sandholm og Laura Silke, snedker Hans Michael Nielsen, designer og buschcrafter Regine Thomsen, billedhugger Ellen Martine Heuser, lydkunstner Ingeborg Okkels, Sara Daugbjerg fra FabLab (Roskilde Universitet), kurvemager Steen H. Madsen, Skovskolen i Nødebo er nogle af alle dem som har bidraget til formgivningen af Øje for landskab. 

Øje for landskab er støttet af Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond og Nationalpark Kongernes Nordsjælland.

Læs mere om Emmy Laura Pérez Fjallands topografi

Filter

Smag på Klosterhaven
28. juni

Smag på Klosterhaven

Indtag duftene fra den blomstrende Klosterhave og smag forskellige klosterprodukter
Læs mere
Vinterferie
7. - 15. februar

Vinterferie

Vinterferien på Esrum Kloster & Møllegård byder på mørkevæsner, tusmørkevandring efter lukketid og kreative oplevelser for hele familien
Læs mere
Folkekøkken
15. januar

Folkekøkken

Tag familie og naboer under armen, og kom til fællesspisning. Møllecaféens dygtige kokke og STU-elever står bag dagens menu.
Læs mere