8. - 14. september
K7 Week
Er du mellem 18 - 27 år? Så får du gratis adgang til Esrum Kloster & Møllegård mellem 8. og 14. september, når museer landet over afholder K7 Week
Hent dit gratis K7-kort
Download et gratis K7 kort og vis det i butikken, når du ankommer. Så er der fri entré til hele Esrum Kloster & Møllegård.
Kom og oplev vores interaktive installationer på klosteret og rejs tilbage til middelalderen med AR og VR.
Forstå munkenes liv
Via lys- og lydinstallationer tager vi tilbage i tiden, til munkenes hverdag på Esrum kloster. Det store, lysende tidshjul er i konstant bevægelse. De gentagne skift i farverne fra solopgang til solnedgang, fra lys til mørke, symboliserer munkens liv i evig gentagelse og deres vekslen mellem bøn og arbejde.
Til tonerne af tidebønnerne bliver du inviteret ind i det allerhelligste: Til munkenes bønner og messesang. Følger du den stille hvisken på de mange sprog, der engang blev talt på klosteret, kan du fordybe sig i personlige fortællinger fra munken, abbeden og lægbroderen, der alle levede her.
Rejs tilbage i tiden
Esrum Kloster var engang et af de største klostre i Danmark. I dag står kun én bygning tilbage. Det er derfor svært at forestille sig, hvor stort klosteret engang var. Men hvis du tager et par Virtual Reality-briller på, kan du rejse tilbage til middelalderen og Esrum Klosters storhedstid.
I kan også få udleveret en iPad i butikken. Med den i hånden træder I ind midt i danmarkshistorien for 500 år siden. I bevæger jer fysisk rundt på området omkring Esrum Kloster, og på jeres skærm ser I klosteret genrejse sig i fuld størrelse netop der, hvor de mægtige bygninger rent faktisk lå i landskabet.
En del af K7 Week
K står for kultur, 7 er syv dage i uge 37, og konceptet er for kulturglade unge mellem 18-27 år.
K7 er et landsdækkende initiativ, der gør de danske kulturinstitutioner mere tilgængelige for det unge publikum. K7 er en åben invitation til alle unge, der tilbyder nye kulturoplevelser og gør museumsbesøg mere spontant, tilgængeligt og uforpligtende, også for dem, der normalt ikke besøger museer. Alt det vil Esrum Kloster & Møllegård gerne støtte op om, og derfor er vi en del af initiativet.