Vinterferie: Uldværk
Få uld mellem hænderne i vinterferien på Esrum Kloster & Møllegård, hvor I i uldværkstedet kan spinde, karte og filte det fine, varme og bæredygtige naturmateriale ud fra gamle håndværkstraditioner.
Vinterferieaktiviteten er både for børn og voksne.
Børn 5-18 år: 65 kr. (0-4 år: Gratis adgang)
Voksne: 95 kr.
Køb billet i Klosterbutikken, når I ankommer.
Fårets uld er ét af de ældste naturmaterialer, som mennesket har brugt til tekstiler og redskaber.
I vinterferien lærer I de traditionelle, nordiske uldhåndværk.
Lær uldhåndværk
I vinterferien kl. 11:00 – 15:00 vil I kunne prøve kræfter med forskellige håndværk i uldværkstedet inde på Esrum Kloster. I skal bruge jeres hænder, mærke og fordybe jer i arbejdet med ulden. I lærer:
- Dogmestrik: Strik med råulden fra fåret. Den rå uld der ikke er bearbejdet, og det er en oplevelse i sig selv at mærke og arbejde med det uforarbejdede materiale.
- Filte: Når uld bliver filtet, bliver fibrene filtret sammen under pres, og af det kan man lave huer og tøfler, der har en hel unik tekstur og tykkelse.
- Karte og spinde: Kartning er en proces, hvor fibrene i ulden bliver løsnet, og det resulterer i luftig uld, som er klar til at blive spundet til garn.
I uldværkstedet bliver I guidet af Regine Thomsen, der er uddannet beklædningsdesigner ved Københavns Mode- og Designskole samt friluftsvejleder og underviser i buschcraft på Skovskolen. Både børn og voksne kan prøve alle håndværkene.
Oplev en levende kulturhistorie i vinterferien
Fårets uld har gennem tusindvis af år været et nyttigt materiale, som vi mennesker har brugt i vores hverdag. Uld kan både køle, varme, isolere og skærme af. Selv når det bliver vådt af regnen, beholder det sine mange egenskaber. Det kan omformes til en masse forskellige produkter ved hjælp af forskellige håndværk.
I en tid hvor overforbrug af tøj er et varmt emne, sætter vi fokus på ulden, som er et bæredygtigt naturmateriale. Uld kræver ikke energikrævende kemi at producere sammenlignet med andre syntetiske materialer. Det nedbrydes naturligt over tid, er holdbart og kan modstå slid.
Munkene ved Esrum Kloster holdte får på Klosterengen netop på grund af uldens mange nyttige kvaliteter. Deres kåber lavede munkene af ulden ved brug af de håndværk, som I nu selv skal prøve i vinterferien.
Oplevelser for store og små
Udover uldværkstedet inde på Esrum Kloster, er der mange andre oplevelser der venter jer i vinterferien på Esrum Kloster & Møllegård:
- Naturlegeplads: Få vind i håret og løb krudtet af jer på naturlegepladsen eller gå en tur i det smukke vinterlandskab.
- Møllecafé: Hvis I bliver sultne eller får lyst til lidt sødt til ganen, er I velkomne i Møllecaféen, som holder åbent alle dage i vinterferien.
- Hør historien: Hør vores dygtige formidlere fortælle Esrum Klosters fascinerende historie hver dag klokken 11:30 og 14:30. I får 900 års historie på 20 minutter.
- Oplev udstillingen: Kom ind bag de tykke murstensmure og lær om munkenes liv på Esrum Kloster
- Esrum Vandmølle: Oplev installationen ‘Vandets Kraft’ i Esrum Vandmølle hver dag. Torsdag 13. februar starter vores frivillige møllelaug møllehjulet, og I kan netop denne dag opleve vandmøllen i drift.