28. marts - 6. april

Påske: Under Træerne

Under Træerne er en påskeoplevelse for børn og voksne. Gå med på en guidet forårstur i klosterlandskabet, hvor vi stopper flere gange for at lytte, tegne og opleve træerne på en sanselig måde.

Indenfor på klosteret kan I fortsætte påskeferien i den nye udstilling Øje for landskab, hvor I kan folde papirfugle i udstillingen

Tro mig – jeg ved det: I skovene finder du noget langt større end i bøgerne. Sten og træer lærer dig det, som ingen mester kan

Bernard af ClairvauxGrundlægger og første abbed for cistercienserklosteret i Clairvaux (1090–1153)

Vælg mellem to guidede forårsture: En kortere rute for børn mellem 4-7 år og deres familie eller en lidt længere rute for voksne og større børn

Indenfor på klosteret kan I fortsætte dagen i udstillingen Øje for landskab, hvor I blandt andet kan folde papirfugle

Billetter købes i butikken ved ankomst

28. marts - 6. april

Kl. 10:30: Forårstur i børnehøjde
(30 - 40 min.)

Kl. 11:30: Forårstur for voksne/større børn
(1 - 1,5 time)

Kl. 14:00: Forårstur for voksne/større børn
(1 - 1,5 time)

Voksne: 110 kr

Børn under 18 år: Gratis

Billet købes før forårsturen
i vores butik og giver adgang
til udstillingen og alle aktiviteter

Forårsture for store og små ude i klosterlandskabet

På vores guidede forårsture Under Træerne bevæger vi os ad en rute i klosterlandskabet omkring Esrum Kloster & Møllegård.

I kan vælge mellem to ture:

  • En forårstur i børnehøjde målrettet børn i alderen 4–7 år og deres familie.  Turen har en kortere distance og varighed (under 1 kilometer og cirka 30-40 minutter)
  • En forårstur for voksne og større børn, hvor vi går lidt længere og fordyber os i landskabet sammen (1,5 kilometer og cirka 1-1,5 time)

Undervejs gør vi stop ved udvalgte træer, hvor forskellige træsorter åbner for sanselige oplevelser og små overraskelser. Her kan I lave barkaftryk fra ahornens rillede stamme, male med blæk udvundet af egetræets krogede grene og eksperimentere med blomstertryk fra forårsbebuderne, der vokser ved træernes rødder.

Undervejs læser vores turvært tekststykker op af kulturgeograf Emmy Laura Perez Fjalland, skrevet særligt til forårsturene. Hendes ord giver stof til eftertanke og nye måder, at sanse træernes væsen – og vores forbindelse til dem.

Læs om Emmy Laura Pérez Fjallands bog om Esrum Kloster

Praktisk info om forårsturene

  • Forårsturene er hver dag i påsken 28. marts – 6. april (se tidspunkter for de enkelte ture ovenfor)
  • Forårsturene kræver ingen reservation. Køb billet ved ankomst i vores butik og inden turafgang
  • Forårstur i børnehøjde: Turen er målrettet børn mellem 4-7 år og deres familie. Turen er under 1 km og varer 30-40 minutter
  • Forårstur for voksne/større børn: Turen er ca. 1,5 km og varer 1-1,5 time
  • Mødested: Ved klostermodellen foran Esrum Kloster
  • Vi elsker hunde – men på forårsturene må de desværre blive hjemme
  • Klapvogne er velkomne på forårsturene, men vær opmærksom på, at der enkelte steder på ruten, hvor det er vanskeligt at komme frem med hjul
  • En billet til Under Træerne giver også adgang til udstillingen i Esrum Vandmølle og inde på Esrum Kloster
Se åbningstider

Påskeaktiviteter inde på Esrum Kloster

Kombiner forårsturen med forskellige påskeaktiviteter indenfor på Esrum Kloster.

Oplev den nye udstilling Øje for landskab, der udforsker landskabet omkring klosteret. Her kan børn og voksne også fordybe sig i kreative aktiviteter, der tager afsæt i de træer, vi kommer forbi på forårsturen.

Fold papirfugle inspireret af arterne, der bor i klosterets træer, og lad dem flytte ind i udstillingens fælles træ. Vi har skabeloner i forskellige sværhedsgrader, så både små hænder og mere øvede fingre kan være med. I kan også arbejde med lyd og tegning og give form til de indtryk, I har samlet undervejs: Hvordan lyder foråret? Hvordan ser fuglesang ud, når den får streger og farver?

De indendørs aktiviteter er åbne og fleksible – I kan deltage før eller efter forårsturen og tage jer den tid, I har lyst til. Her er plads til ro, fordybelse og kreativitet i påskeferien.

Læs om særudstillingen Øje for landskab

Besøg også Naturlegepladsen, Møllecaféen og Klosterbutikken

Brug en hel dag i påsken på Esrum Kloster & Møllegård. Udover jeres forårstur under træerne kan børnene og barnlige sjæle give den gas på vores naturlegeplads, hvor balancebaner, træstammer og svævebanen inviterer til leg ude i naturen.

Tag også et kig forbi Klosterbutikken, hvor hylderne er fyldt med nøje udvalgte varer med rødder i natur, historie og klosterliv. Her finder I lækre delikatesser, velduftende cremer og masser af uld – måske noget til påskebordet eller en lille gave med hjem?

Når sulten eller den søde tand melder sig, står Møllecaféen klar med frokostretter, kaffe og kage i hyggelige omgivelser. Nyd et velsmagende måltid eller en god kop kaffe med udsigt til klosterlandskabet, der har dannet rammen om dagens oplevelser.

Se Møllecaféens menu

Filter

Esrum Kloster Ølfestival
6. juni

Esrum Kloster Ølfestival

Oplev Nordsjællands hyggeligste ølfestival på Esrum Kloster med specialøl fra danske bryggerier, håndbryggere, god mad og sommerstemning i historiske omgivelser
Læs mere
Smag på Klosterhaven
28. juni

Smag på Klosterhaven

Indtag duftene fra den blomstrende Klosterhave og smag forskellige klosterprodukter
Læs mere
Folkekøkken
9. april

Folkekøkken

Tag familie og naboer under armen, og kom til fællesspisning. Møllecaféens dygtige kokke og STU-elever står bag dagens menu.
Læs mere