8. - 14. september

K7 Week

Er du mellem 18 - 27 år? Så får du gratis adgang til Esrum Kloster & Møllegård mellem 8. og 14. september, når museer landet over afholder K7 Week

Hent dit gratis K7-kort

Download et gratis K7 kort og vis det i butikken, når du ankommer. Så er der fri entré til hele Esrum Kloster & Møllegård.

Kom og oplev vores interaktive installationer på klosteret og rejs tilbage til middelalderen med AR og VR.

Forstå munkenes liv

Via lys- og lydinstallationer tager vi tilbage i tiden, til munkenes hverdag på Esrum kloster. Det store, lysende tidshjul er i konstant bevægelse. De gentagne skift i farverne fra solopgang til solnedgang, fra lys til mørke, symboliserer munkens liv i evig gentagelse og deres vekslen mellem bøn og arbejde.

Til tonerne af tidebønnerne bliver du inviteret ind i det allerhelligste: Til munkenes bønner og messesang. Følger du den stille hvisken på de mange sprog, der engang blev talt på klosteret, kan du fordybe sig i personlige fortællinger fra munken, abbeden og lægbroderen, der alle levede her.

Esrum Klosters historie

Rejs tilbage i tiden

Esrum Kloster var engang et af de største klostre i Danmark. I dag står kun én bygning tilbage. Det er derfor svært at forestille sig, hvor stort klosteret engang var. Men hvis du tager et par Virtual Reality-briller på, kan du rejse tilbage til middelalderen og Esrum Klosters storhedstid.

I kan også få udleveret en iPad i butikken. Med den i hånden træder I ind midt i danmarkshistorien for 500 år siden. I bevæger jer fysisk rundt på området omkring Esrum Kloster, og på jeres skærm ser I klosteret genrejse sig i fuld størrelse netop der, hvor de mægtige bygninger rent faktisk lå i landskabet.

Læs om VR og AR

En del af K7 Week

K står for kultur, 7 er syv dage i uge 37, og konceptet er for kulturglade unge mellem 18-27 år.

K7 er et landsdækkende initiativ, der gør de danske kulturinstitutioner mere tilgængelige for det unge publikum. K7 er en åben invitation til alle unge, der tilbyder nye kulturoplevelser og gør museumsbesøg mere spontant, tilgængeligt og uforpligtende, også for dem, der normalt ikke besøger museer. Alt det vil Esrum Kloster & Møllegård gerne støtte op om, og derfor er vi en del af initiativet.

Hent dit gratis K7 kort

Filter

Naturens håndværk
24. august

Naturens håndværk

Kom med på et kursus i naturens håndværk. Lav smukke produkter i naturmaterialer udenfor i det smukke klosterlandskab under kyndig vejledning af underviser og beklædningsdesigner Regine Thomsen.
Læs mere
Mølledag
Se datoerne i 2025

Mølledag

Kom og oplev den historiske vandmølle på vores mølledage. Her starter møllelauget møllen, så I kan opleve de fascinerende, snurrende møllehjul og høre om møllens historie.
Læs mere
Folkekøkken
4. september

Folkekøkken

Tag familie og naboer under armen, og kom til fællesspisning. Møllecaféens dygtige kokke og STU-elever står bag dagens menu.
Læs mere