Esrum Kloster & Møllegård er en kulturattraktion i hjertet af Nordsjælland.
I stemningsfulde historiske bygninger med over 1000 års fortællinger og omgivet af et smukt naturlandskab med klosterhave, skov, eng og vandløb, skaber vi oplevelser for børn og voksne i alle aldre. Vi er stedet, hvor man er sammen om natur, kultur og historie
Vi søger en sæsonmedarbejder i vores driftteam til at varetage et bredt udsnit af primært udendørs opgaver. Du bliver en del af vores faste driftsteam på to medarbejdere, som arbejder med udvendigt og indvendigt vedligehold og opsætning ift. udstillinger og events.
Opgaverne er bl.a.:
- Beskæring, græsslåning og buskrydning.
- Tilsyn af vores naturlegeplads.
- Vedligehold, bl.a. maling og oliering af borde, bænke og hegn, bygninger
- Opsætning / nedtagning af telte og andet udstyr i forbindelse med ferieaktiviteter og events.
- Sørge for, at området fremstår pænt og publikumsvenligt.
- Affaldssortering og rengøring i forbindelse med events og større arrangementer.
- Der kan forekomme aften- og weekendarbejde
Vi tilbyder
- Et kompetent og rart kollegialt fællesskab, hvor vi deler vores erfaringer og klæder dig godt på til opgaverne.
- Et alsidigt job med meget varierende opgaver, som sjældent bliver rutinepræget.
- En arbejdsplads i stemningsfulde historiske bygninger med over 1000 års fortællinger omgivet af et smukt naturlandskab med klosterhave, skov, eng og vandløb.
Om dig
- Du er udadvendt, smilende, imødekommende.
- Du trives med ansvar, både for opgaverne og for teamet.
- Du er både selvkørende og samarbejdende, alt efter dagens opgaver.
- Din uddannelsesmæssige baggrund er mindre vigtig – du kan være selvstændig, efterlønner eller noget helt fjerde.
- Du har en rimelig god fysik
- Erfaring med maskiner en fordel. Kratrydder og slåmaskiner o.lign.
- Kørekort B til bil eller traktor.
- Kan tale og skrive dansk.
Ansættelsesvilkår
Arbejdstid: 37 timer ugentligt med mødetid kl. 7.00-15.00.
Ansættelsesperiode: 1 maj til 31 oktober 2026
Løn: Efter aftale
Arbejdssted: Esrum Kloster & Møllegård, Klostergade 11-12, Esrum, 3230 Græsted.
Ansøgning
Send din ansøgning til jean@esrum.dk senest 20. marts 2026. Ansættelsessamtalerne finder sted den 25. marts.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos ved henvendelse til driftschef Jean Brua Hansen, jean@esrum.dk, mobil 2094 6263.
Læs mere om Esrum Kloster & Møllegård her www.esrum.dk
ESRUM KLOSTER & MØLLEGÅRD • KLOSTERGADE 11 – 12 • ESRUM • DK-3230 GRÆSTED • KLOSTER@ESRUM.DK • +45 48 36 04 00