Vinterferie: Mørkevæsner

Tidligere var mørket en helt naturlig del af hverdagen. Når solen gik ned, blev verden næsten helt mørk. Vokslys var dyre og blev brugt med omtanke, og natten var et tidspunkt, hvor man passede ekstra på. I dag er vi vant til, at der er lys overalt – vi kan tænde for det med et klik. Alligevel har mørket stadig en særlig betydning.

Når det bliver mørkt, begynder fantasien at arbejde. Skygger kan ligne noget andet, lyde føles stærkere, og det ukendte får mere plads. Sådan var det også i tidligere, hvor man fortalte historier om overnaturlige væsner, der boede i skove, ved moser, i høje og ved vand. Og sådan er det stadig i dag – både børn og voksne kan mærke, hvordan mørket gør os mere opmærksomme og nysgerrige – og måske endda bange.

Tro har altid haft en særlig plads på Esrum Kloster. I middelalderen var klosteret et sted, hvor man forsøgte at forstå verden, naturen og det, der ikke lod sig forklare. Det samme gør børn i dag. Når noget virker mærkeligt eller uforståeligt, får fantasien form – ofte som væsner og fortællinger. Tidligere var sagnvæsner en måde at forklare det ukendte på: lyde i mørket, tåge over mosen eller bevægelse i vandet. I vinterferien bygger vi videre på den tradition og lader Esrum Kloster danne rammen om gamle forestillinger, børns nysgerrighed og troen på, at verden rummer mere, end det øjet kan se.