For Børn

Middelalderliv i uge 27-31

Tirsdage, onsdage og torsdage kl. 11-15

Vil du være munk, ridder, borgfrue eller landsbypige? Lær at skyde med bue eller kæmp med en middelalderinstruktør. Lav medicin med planter fra engen, skriv med blæk og fjer eller fingerflet hårbånd. Bind en rigtig jomfrukrans og pynt den med smukke engblomster eller lær broderi som i middelalderen. Og lav et bjældearmbånd som gøglerne lavede det eller brænd dine egen lerperler – har du lavet nok, kan du binde en rosenkrans.

Nogle dage vil ponyen Lucas være på pladsen og give en træktur ligesom smeden eller musikanterne også besøger lejren af og til.

Deltagelse i Middelalderliv: 50 kr.

Ledsagende voksne skal indløse billet til området: 50 kr.

Alle dage er vores familievenlige café åben.
I kan også besøge udstillingen CRUX og lære om korset som ikon og tegn eller selv tage på Ridder Jons Skattejagt i området.

spøgelsesaften, lørdag den 30. oktober kl. 18-22

Allehelgensaften skal de døde, der går igen, hjælpes over til dødsriget. Tag helæe familien med og oplev Esrum Kloster fra sin allermørkeste side, når vi finder ud af hvem Marie var og hvorfor hun går igen. Hør hvordan de to skeletter endte i skoven og hvorfor broder Rus blev stegt levende på risten. Masser af blod, skrig og gys – det er ikke for svage sjæle. Vi starter med en bloddryppende familiebuffet og slutter med noget godt til maverne!

 
 
Kultur, Natur og Tro